Sådan sikre du din hest en god tilvænning til græsset

Samt hvordan du kan hjælpe den lidt ekstra

Af Louise Pedersen, Hestezonen.dk

Er græs et velegnet fodermiddel til din hest? Nogen mener at (selvfølgelig) er græs hestens naturlige foder. Andre får koldsved og dårlig nattesøvn ved tanken om, at deres hest spiser græs. Hvis du vil vide om græs er for din hest, og i så fald, hvordan den bedst muligt vænnes til det, så læs videre her.

 

Græs er en variabel faktor

Græs er ikke bare græs! Græssets næringsindhold afhænger både af hvilke græssorter der er tale om, samt hvordan vejr og årstid påvirker græssets vækst. Det unge græs, som vi har på markerne lige nu (maj måned) indeholder dels en stor mængde letfordøjelige fibre (fordi græsstråene stadig er ret umodne og ”bløde” i deres struktur), dels en stor mængde sukker. Sukkerindholdet er i særdeleshed en varierende faktor på denne årstid.

Generelt er sukkerindholdet i græs højest om morgenen efter en solrig dag og en kold nat (under ca 7 grader C). Dette skyldes, at græsset laver sukkerstoffer, som det skal bruge til vækst, når solen skinner og temperaturen er over ca. 7 grader. Disse sukkerstoffer vil det så bruge til vækst sidst på dagen og om natten - hvis ellers temperaturen er høj nok! Hvis ikke der er lunt om natten, så ophobes sukkeret i stedet for i græsset, som så (smart nok) bruger det som en slags ”kølevæske”, der beskytter planten mod frostskader.

Hvis græsset mangler gode vilkår for vækst, så vil græsset være stresset og producere yderligere ekstra sukker. Det kan fx være tørke, for lidt eller for meget vand, eller mangel på kalk og gødning.

Stress og højt sukkerindhold kan også sagtens forekomme i lavfruktan græsblandinger. Intet græs er bedre, end det vejr og pasning det bydes.

 

Giv din hests tarmflora en hjælpende hånd

Grunden til at du skal være forsigtig med bare at lukke hesten på græs er, at det høje sukkerindhold sammen med en anden fibersammensætning end hesten er vant til, kan føre til at din hest får enten diarré, kolik eller bliver forfangen! (Har din hest stofskifteproblemer eller er tidligere forfangen, bør du undlade at lade den få græs som grovfoder. Hold dig i stedet til at give den hø/wrap med en analyse der siger under 10 % sukker. )

Det giver rigtig god mening at gå langsom frem, når hestene skal på græs. Så kan bakterierne i hestens fordøjelse nemlig ”følge med” til foderskiftet.

Start med at lade hesten græsse 15-20 minutter og meget gerne på det græs den senere skal lukkes ud på. Græsser den fx på en plæne/springbane er det sandsynligvis en anden græsblanding end det er på folden. Øg tiden på græs meget langsomt over ca en måneds tid.

For at hjælpe hestens tarmflora til bedst muligt at kunne tåle græsset kan du (sammen med langsom tilvænning og fortsat fodring med dens sædvanlige grovfoder) give forskellige tilskud til at hjælpe den. Fra HorseLux-serien kan følgende anbefales:

  • HorseLux Gærkultur: Den indeholder nemlig den mængde Levucell gærkultur, der er testet effektiv til at understøtte fiberudnyttelsen hos heste. Derudover indeholder den kieselgur og MOS, der er med til at understøtte en sund fordøjelse.

  • HorseLux Yang: Kan bruges til at understøtte effekten af Gærkultur. Yang er inaktive gærceller der fungerer som en slags ”madpakke” (også kaldet prebiotika) for Gærkulturen. Samtidig hjælper den også med til at skadelige mikroorganismer ikke får fæste i fordøjelseskanalen.

  • HorseLux Loppefrøskaller: De har ikke som sådan en fordøjelsesstabiliserende effekt – og så alligevel… De kan nemlig hjælpe med til at sørge for, at hesten kan udskille jord og sand, som næsten uundgåeligt ryger indenbords lige nu, hvor hestene går og æder græsspirer.

Et godt tip er, at umiddelbart før du lukker din hest på græs, så giver du den lidt af det grovfoder

(hø/wrap) den plejer at få. Fibrene fra grovfoderet kan nemlig hjælpe med til at bibeholde en god

tarmflora og samtidig være med til, at hesten indtager græsset i et lidt langsommere tempo.

Husk også at hesten skal være dækket ind med vitaminer og mineraler, både under indgræsningen,

og når den går på fuldt græs. 

shutterstock_1319911073 [Konverteret].pn

HORSELUX

Rømersvej 3

7430 Ikast

Tel.: +45 97 15 50 55

Mail: foderkonsulent@miljoefoder.dk

KUNDESERVICE

Persondata

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon
JA TAK
Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra HorseLux

© 2019