Metaboliske heste skal ikke sultes slanke
Når en hest har tendens til overvægt, insulinforstyrrelser, EMS eller øget risiko for forfangenhed, er det naturligt at tænke, at løsningen må være at skære kraftigt ned på fodermængden.
Mindre energi ind burde føre til vægttab og dermed en sundere metabolisme. Men så enkelt er det ikke altid.
For hård foderrestriktion kan give problemer
For hård foderrestriktion kan i nogle tilfælde modarbejde det, man forsøger at opnå.
Vægttab er vigtigt hos mange metaboliske heste, men det skal ske på en måde, hvor hesten fortsat får dækket sine grundlæggende behov for fibre, protein, vitaminer og mineraler.
Målet er et kontrolleret og gradvist vægttab – ikke at sulte hesten slank.
Vægttab og sult er ikke det samme
Det er vigtigt at skelne mellem et kontrolleret, gradvist vægttab og en længerevarende negativ energibalance, hvor kroppen begynder at reagere, som om den er i en sulttilstand.
Ved et fornuftigt vægttab reduceres fedtdepoterne langsomt, mens hesten fortsat får tilstrækkeligt med næringsstoffer.
Ved for kraftig restriktion kan kroppen derimod aktivere overlevelsesmekanismer, som blandt andet kan påvirke insulinfølsomhed og fedtstofskifte.
En god slankeplan skal derfor balancere flere hensyn:
- Hesten skal tabe overskydende fedt gradvist
- Den skal fortsat have tilstrækkeligt med fibre
- Proteinbehovet skal dækkes
- Vitaminer og mineraler skal være korrekt afstemt
- Fodringen skal tilpasses hestens metaboliske status
Hos nogle heste og ponyer kan kraftig restriktion øge risikoen for uhensigtsmæssig mobilisering af fedtdepoter.
Det er især relevant hos ponyer og heste med svær insulinforstyrrelse eller tidligere problemer med hyperlipæmi.
Høanalyse giver bedre beslutninger
To partier hø kan se næsten ens ud, men have meget forskelligt indhold af energi, sukker, stivelse, protein og mineraler.
Derfor er en analyse af grovfoderet et stærkt redskab, når man skal fodre en metabolisk hest.
Uden en grovfoderanalyse bygger fodringen ofte på antagelser frem for viden.
Det kan føre til både unødvendig restriktion og utilstrækkelig næringsstoftildeling.
For heste med insulinforstyrrelse er det relevant at kende indholdet af sukker og stivelse, men det er lige så vigtigt at vide, om hesten får nok protein, vitaminer og mineraler.
Målet bør ikke være at finde det mest næringsfattige grovfoder, men det grovfoder og den samlede ration, der bedst understøtter et sikkert og stabilt vægttab.
Opblødning af hø er ikke altid løsningen
Opblødning af hø kan være et nyttigt værktøj, hvis man har brug for at reducere sukkerindholdet.
Men længere opblødning er ikke automatisk bedre.
Ud over sukker kan der også tabes protein, mineraler og andre næringsstoffer. Ved længere tids opblødning kan bakterievækst desuden blive en udfordring, især i varmt vejr.
Brug derfor opblødning målrettet
- Tag udgangspunkt i grovfoderanalysen
- Vurder den enkelte hests behov
- Vær opmærksom på tab af andre næringsstoffer
- Tag højde for risikoen for bakterievækst
- Vurder om tabte næringsstoffer skal kompenseres i resten af foderplanen
Hvis hø skal opblødes, bør det derfor gøres målrettet og ikke blot som en fast rutine.
Hvor meget grovfoder er nok?
Der findes ikke én fodermængde, der passer til alle metaboliske heste.
En praktisk tommelfingerregel er at tage udgangspunkt i cirka 1,5 % af den aktuelle kropsvægt som grovfoder-tørstof eller 2 % af idealvægten og vælge den højeste af de to mængder.
Det giver et mere sikkert udgangspunkt end blot at sænke fodermængden mest muligt.
Fodermængden skal samtidig vurderes ud fra:
- Grovfoderets energiindhold
- Hestens aktuelle huld
- Hestens aktivitetsniveau
- Hestens kliniske status
- Udviklingen i vægt og huld over tid
Det handler ikke om at skabe det størst mulige kalorieunderskud, men om at hjælpe hesten med at tabe fedt uden at kompromittere dens metaboliske stabilitet.
Protein må ikke glemmes
Når grovfodermængden begrænses, og noget af grovfoderrationen eventuelt erstattes med eksempelvis halm, kan proteinforsyningen hurtigt blive for lav.
Det kan have betydning for muskulatur, overlinje, restitution og generel trivsel.
En slankekur til en hest bør derfor ikke kun vurderes på energiindholdet, men også på om den dækker behovet for protein, aminosyrer, vitaminer og mineraler.
Se på hele foderplanen
- Energi
- Fibre
- Protein og aminosyrer
- Vitaminer
- Mineraler
Særlig forsigtighed ved medicinsk behandling
Heste, der behandles med SGLT2-hæmmere som eksempelvis ertugliflozin, kræver særlig opmærksomhed.
Disse lægemidler påvirker glukosehåndteringen, og kraftig kaloriebegrænsning oveni kan være risikabelt.
Ved medicinsk behandling bør fodringen altid planlægges i tæt samarbejde med dyrlægen.
Her bør der være særligt fokus på, at hesten fortsat får en tilstrækkelig tilførsel af nødvendige næringsstoffer.
Den rigtige vej til et sundere huld
For en metabolisk hest kan vægttab være en vigtig del af management, men løsningen er ikke nødvendigvis at reducere fodermængden så meget som muligt.
En bedre tilgang er at tage udgangspunkt i hesten, dens idealvægt og metaboliske status samt en analyse af det grovfoder, der udgør fundamentet i fodringen.
Et sikkert vægttab handler om balance: Hesten skal have mindre energi, hvis den skal tabe sig, men den skal stadig have dækket sine grundlæggende behov for fibre, protein, vitaminer og mineraler.
Metaboliske heste skal med andre ord hjælpes til et sundere huld – ikke sultes slanke.