Hestens naturlige ædeadfærd versus moderne hestehold
I naturen græsser hesten op mod 14–18 timer i døgnet, mens den bevæger sig fremad og tager mange små bidder fiberrige strå tæt ved jordoverfladen.
Den naturlige måde at æde på giver både lang tyggetid, en jævn tilførsel af fibre og mange timers bevægelse. I moderne hestehold kan fodringen imidlertid se meget anderledes ud.
Hesten er skabt til at æde mange timer i døgnet
I naturen veksler hesten typisk mellem egentlig græsning og mere selektiv fødesøgning, hvor den kan vælge mellem græsser, urter, blade, skud og andre plantedele, alt efter hvad landskabet tilbyder.
Mange heste har i dag begrænset adgang til græs og går færre timer på fold. Det betyder, at de ikke altid har mulighed for at æde lidt ad gangen gennem størstedelen af døgnet, som de naturligt ville gøre.
I stedet får de ofte færre og større måltider, og der kan opstå lange perioder, hvor de ikke har noget at tygge på.
Tyggetid er ganske enkelt den tid, hesten bruger på at æde og tygge sit foder.
Jo længere tid hesten bruger på at æde, desto længere er den beskæftiget, og samtidig producerer den spyt.
Hvorfor er tyggetid vigtig?
Spyttet har en vigtig funktion, fordi det er med til naturligt at buffer mavesyren. Hestens mavesæk producerer nemlig syre hele døgnet – også når hesten ikke spiser.
Derfor er rigeligt grovfoder, god tyggetid og et jævnt indtag hen over døgnet vigtige elementer i en fodring, der tager hensyn til hestens naturlige ædeadfærd og fordøjelse.
Tyggetiden bidrager blandt andet til:
- Længere tid med naturlig ædeadfærd
- Øget produktion af spyt
- Jævn tilførsel af fibre
- Færre lange perioder uden foder
- En fodring, der i højere grad efterligner hestens naturlige ædemønster
Spyt, mavesyre og grovfoder hænger sammen
Hesten producerer mavesyre løbende, uanset om den æder eller ej.
Når hesten tygger, dannes der spyt, som indeholder naturlige bufferstoffer, der kan bidrage til at dæmpe surhedsgraden.
Tyggetiden har derfor betydning for, hvor meget spyt der tilføres i forbindelse med fodringen og indirekte for miljøet i hestens fordøjelseskanal.
Jo mere hesten tygger, desto mere spyt producerer den i forbindelse med fodringen.
Grovfoder giver markant længere tyggetid
Grovfoder som græs, hø, wrap og halm kræver mange tyggebevægelser og giver derfor relativt høj spytproduktion.
Kraftfoder bliver typisk ædt hurtigere, hvilket giver markant kortere tyggetid og dermed mindre spyt.
For heste, der får en større del af rationens energi fra kraftfoder, bliver management omkring grovfoder og tyggetid derfor ekstra vigtigt.
Stor forskel på ædetiden
Det tager cirka 40–90 minutter at æde 1 kg grovfoder afhængigt af typen.
Til sammenligning kan 1 kg kraftfoder indtages på omkring 10 minutter.
Hvis rationens grovfoder er begrænset, eksempelvis ved vægttab eller hos såkaldte “easy keepers”, kan den samlede tyggetid derfor hurtigt blive kort.
Hvad påvirker tyggetiden i hverdagen?
I opstaldede situationer afhænger tyggetiden i høj grad af, hvilken type foder der tilbydes, hvordan det fordeles, og hvordan hesten holdes.
Foderets struktur og tørhed
Længere strå og mere stænglet grovfoder kræver typisk mere tygning end kortsnittet eller meget blødt foder.
Fordeling over døgnet
Færre og større måltider kan give lange pauser uden tygning. Flere mindre tildelinger eller fri adgang, hvor det er muligt, kan øge den samlede tyggetid.
Fodringssystem
Slowfeeders og småmaskede net kan forlænge ædetiden, men bør tilpasses individuelt i forhold til blandt andet højde, maskestørrelse, hestens bevægeapparat og frustrationstærskel.
Tænder og mundhule
Tandspidser, smerter eller slid på tænderne kan reducere tyggeeffektiviteten og få hesten til at spise langsommere, undgå grovfoder eller omvendt sluge foderet uden ordentlig tygning.
Regelmæssigt tandtjek er derfor en vigtig del af vurderingen af hestens tyggetid.
Stress og miljø
Uro i flokken, meget staldtid eller konkurrence om foder kan ændre ædemønstret og føre til enten for hurtig spisning eller perioder uden indtag.
Træning og transport kan også påvirke
Heste, der rides eller transporteres på tom mave, kan være mere udsatte for syrepåvirkning af mavesækken.
Når hesten tygger grovfoder, producerer den spyt, som er med til at buffer mavesyren. Samtidig bidrager grovfoderet i mavesækken til at beskytte den øvre del af mavesækken.
En lille mængde grovfoder før ridning eller transport kan for mange heste hjælpe med at undgå, at de går for længe uden noget at tygge på.
Sådan øger du tyggetiden uden at overfodre
Målet er at efterligne hestens naturlige ædeadfærd så godt som muligt med meget grovfoder, få lange pauser og en ration, der kræver tygning.
Det skal altid tilpasses den enkelte hests huld, arbejdsniveau og eventuelle særlige hensyn.
Prioritér grovfoder først
Sørg for, at størstedelen af rationens tørstof kommer fra grovfoder, og brug kraftfoder som supplement frem for som basis.
Undgå lange pauser uden foder
Planlæg fodringen, så hesten ikke står mange timer uden noget at tygge på.
Brug slowfeeding med omtanke
Småmaskede net og slowfeeders kan forlænge ædetiden. Start gradvist og hold øje med frustration, slid på tænder og belastning af nakke og ryg.
Sørg samtidig for, at hjælpemidlerne er placeret hensigtsmæssigt for den enkelte hest.
Fordel grovfoderet i flere portioner
Hvis fri adgang ikke er muligt, kan grovfoderet fordeles i så mange tildelinger som realistisk. Det kan også være relevant at undersøge mulighederne for automatisk tildeling.
Fortynd energien ved behov
Til heste, der skal på slankekur, kan en kontrolleret mængde ren, støv- og skimmelfri halm i nogle tilfælde øge tyggetiden, mens energiindtaget holdes nede.
Foder før arbejde og transport
En lille mængde grovfoder før ridning eller transport kan for mange heste hjælpe med at undgå, at hesten går for længe uden noget at tygge på.
Hold øje med hestens ædemønster
Hestens måde at spise på kan fortælle meget om, hvor godt fodringen fungerer i praksis.
Vær blandt andet opmærksom, hvis hesten:
- Konsekvent æder meget hurtigt
- Bliver færdig med sit grovfoder længe før de andre heste
- Står i lange perioder uden noget at æde
- Bliver frustreret omkring fodring
- Pludselig ændrer sit normale ædemønster
Det kan være tegn på, at grovfodermængden, fordelingen eller fodringssystemet bør vurderes og eventuelt justeres.
Tag udgangspunkt i hestens naturlige behov
Hesten er udviklet til at bruge en stor del af døgnet på at søge efter, æde og tygge fiberrigt plantemateriale.
I moderne hestehold kan vi ikke altid kopiere de naturlige forhold, men vi kan indrette fodringen, så hesten får rigeligt med grovfoder, færre lange pauser og så meget tyggetid som muligt inden for dens individuelle behov.
På den måde kommer fodringen tættere på den måde, hestens fordøjelsessystem og naturlige ædeadfærd er udviklet til.